Vurderinger af læringsudbyttet i folkeoplysning og foreningsliv

Interfolk var koordinator af Nordplus Voksen udviklingsprojektet: ”Online værktøjer til vurdering af læring i folkeoplysning og foreningsliv" (LÆRING),  august 2009 -  juni 2011.

Centrale outputs

• Spørgeramme til læringsvurdering
• Nordplus rapport om læringsvurdering. Dannelse, kundskaber, kompetencer

Partnerkredsen og kontaktpersoner

omfattede 8 organisationer fra de nordisk - baltiske lande, der var aktive inden for folkeoplysning og kulturelle aktiviteter. 

• Interfolk, Institute for Civil Society (DK). Hans Jørgen Vodsgaard, Institutleder

• Netop-Hvidovre afd., DK. Flemming Thøgersen, formand. Inge Lindqvist, skoleleder.

• Foreningen Norden i Sverige, Landskrona. Ingvar Hansson, sekretær

• Norsk Husflid, NO. Solveig Grinder, international konsulent

• The Green Cultural Association, FI. Anneli Bauters, General sekretær

• Thorshavns aftenskole, FO. Jákup Pauli Strøm, skoleleder

• Føroya Fólkaháskúli, FO. Elin Lindenskov, højskolelærer

• Rite Folkehøjskole, LV. Niels Bendix, forstander
  

Baggrund

I det sidste tiår er ”livslang læring” kommet på den europæiske uddannelsespolitiske dagsorden, såvel livslangt med fokus på voksne og ældres fortsatte læring og livsbredt med fokus på den ikke-formelle og uformelle læring uden for det formelle uddannelsessystem.

I en nordisk sammenhæng har især den danske uddannelsespolitik søgt at fremme en værdsætning af den ikke-formelle og uformelle læring, der foregår inden for folkeoplysning og foreningsliv.

Nøgleordet i denne værdsætning har været ”realkompetencer”. Oprindeligt markerede dette begreb, at man kan have lært noget, selvom man ikke har opnået eksamenspapirer for det; til forskel fra de ”formelle kompetencer” man kan opnå i de formelle uddannelser. Fx kan man ved at deltage i et engelsk kursus på (den ikke-formelle) aftenskole lærer noget, især vil man udvikle sine kundskaber (viden og færdigheder) inden for faget engelsk, men man kan også få styrket sider af sin menneskelige og medborgerlige dannelse, ligesom man kan få styrket sine ”bløde kvalifikationer” fx sine samarbejdsevner.

Men i den danske dagsorden er den oprindelige juridiske betydning af begrebet ”real-kompetencer”, som alt dét du har lært uden at have papirer på det, i de senere år blevet ændret og indsnævret til en bestemt didaktisk betydning, hvor det henviser dels til den særlige dimension inden for læring, der handler om ”bløde kvalifikationer” eller ”transversale kompetencer” og dels til et læringsniveau, der kun handler om den formale læring uden interesse for den materiale læring af ”hårde kvalifikationer” dvs. bestemte faglige kundskaber; og uden interesse for den kategoriale læring som enheden af den formale og materiale læring med særlig betydning for den dannelsesmæssige dimension.

I de senere år har der været meget fokus på dokumentation af den ikke-formelle læring inden for folkeoplysningen, og der er blevet udviklet forskellige værktøjer inkl. web-baserede spørgeskemaer til vurdering af det læringsmæssige udbytte.

Men de udviklede værktøjer har hidtil kun haft fokus på vurdering af kompetencer (de bløde kvalifikationer), mens de dimensioner ved læringen der handler om kundskaber (viden og færdigheder – de hårde kvalifikationer) og den dannelsesmæssige personlighedsudvikling er blevet behandlet stedmoderligt.

Vi ser således et behov for at udvikle et bredere vurderingsværktøj af læringen inden for
folkeoplysning og foreningsliv. Et værktøj, der kan beskrive alle tre dimensioner i læring: Dannelse, kundskaber (viden og færdigheder) og kompetencer, og disse tre dimensioners indbyrdes forbindelse.

Dette bredere syn på læringen kan bidrage til at fremhæve de særlige kvaliteter og kerneydelser ved den ikke-formelle læring inden for folkehøjskoler, folkeoplysning og foreningsliv i det civile samfund.

Behov

Vi ser således et behov for at videreudvikle værktøjer til vurdering af læringen inden for folkeoplysning og foreningsliv, som dels kan beskrive de tre sammenhængende dimensioner i læring: Dannelse, kundskaber og kompetencer, og disse tre dimensioners indbyrdes forbindelse, og dels kan fastlægge betydningen af den konkrete folkeoplysnings- og foreningsaktivitets betydning for den aktuelle læringsmæssige status. 

Den udvidede spørgeramme skal og kan i højere grad også bidrage til at fremhæve de særlige kvaliteter og kerneydelser ved den ikke-formelle læring inden for folkehøjskoler, folkeoplysning og foreningsliv i det civile samfund.

For ud over kompetenceudvikling indgår der også et kundskabsmæssigt udbytte og især et
dannelsesmæssigt udbytte, hvor nøgleord er myndighed, autenticitet, tværfaglighed, demokratisk dannelse, æstetisk dømmekraft og det hele menneske. 

Det dannelsesmæssige sigte har været og er et væsentligt mål for læringen inden for nordisk folkeoplysning og foreningsliv, både set ud fra traditionen og ud fra den gældende lovgivnings formålsparagraffer. Værktøjer til beskrivelse af denne læring bør derfor også kunne beskrive den dannelsesmæssige dimension.

Formål og mål 

Det er projektets formål at fremme kvalitet og innovation inden for livslang læring ved at udvikle metoder og værktøj til bedre at kunne vurdere kvaliteter og udbytte af den ikke-formelle og uformelle læring inden for en vifte af folkeoplysende aktiviteter, og hermed gøre læringsprocesserne mere gennemskuelige og attraktive for aktuelle og kommende deltagere.

I projektperioden er det målene
1. At kortlægge læringskvaliteter i partnerkredsens aktiviteter gennem en fælles
spørgeskemaundersøgelse og kvalitative interviews primært med deltagerne/brugerne og sekundært med udbyderne og formidlerne. Kortlægningen analyseres og resultater samles i projektets første rapport.

2. At udvikle en fælles database og spørgeramme for læringsvurdering, og at opsætte syv varierende udgaver af det web-baserede værktøj, hvor der med reference til den foregående kortlægning af læringsprofiler først udvikles pilot værktøjer, der testes af udvalgte brugergrupper, og dernæst færdigudvikles værktøjerne med online vejledninger. Værktøjerne er oversat til partnernes sprog og tilpasset organisationernes særlige læringsprofil. Processen og resultatet analyseres og beskrives i projektets anden rapport.

3. At gennemføre en omfattende formidling af projektets resultater herunder afholde endagskonferencer i hvert deltagerland. I formidlingsfasen præsenteres projektets metoder, den læringsmæssige dokumentation og de nye webbaserede vurderingsværktøjer, og interesserede organisationer tilbydes, at de nemt og billigt kan blive tilkoblet og få deres egen udgave af værktøjet.

Resultat

Det er sigtet at projektets produkter og formidlingsindsats kan bidrage til at fremme en humanistisk og dannelsesorienteret dagsorden for livslang læring inden for folkeoplysning og foreningsarbejde i det civile samfund.

Mere information

• Nordplus, projektbeskrivelsen, før ansøgning, pdf-print
• Nordplus projektets godkendte  ansøgning, PDF-print

Arbejdsplan
Første fase: Kortlægning af læringens mål og kvaliteter, efteråret 2009

1) Første 3-dags partnermøde, september 2009 i Skåne, Sverige

2) Kortlægning af kerneydelser og læringens udbytte, sept. – nov. 2009

3) Udkast til rapport om kvaliteter og udbytte ved læring, nov. - dec. 2009

Anden fase: Udvikle spørgeramme til læringsvurdering, foråret 2010

4) Andet 3-dags partnermøde, januar 2010 i København, DK

5) Partnere udvikler spørgeramme for online vurdering, januar – maj 2010

6) IT- firma opsætter webbaseret pilotudgave af vurderingsværktøj, maj – juli 2010

Tredje fase: Færdigudvikle online værktøj samt læringsrapport, efteråret 2010

7) Tredje 3-dags partnermøde, august 2010 på Færøerne

8) Udarbejde online vejledninger til værktøj, aug.. – okt. 2010

9) Opsætte endelige web-tools med online vejledning, okt. - nov. 2010

10) Udkast til rapport om metoder og ramme til læringsvurdering, nov. – dec. 2010

Fjerde fase: Formidling, anvendelse, evaluering og afrapportering, foråret 2011

11) Udgivelse af de to rapporter, dec. 2010– jan. 2011

12) Formidling af projektets resultater, januar – marts 2011

13) Konferencer i hvert deltagerland, marts – juni 2011

14) Fjerde partnermøde, primo maj 2011 i Rite, LV 

15) Endelig evaluering og afrapportering, maj – juni 2011

Hele projekt perioden, august 2009 – juni 2011
16) Projekt monitering og evaluering, hele perioden

17) Projekt administration og koordinering, hele projekt perioden